Isabella Arendt forlader øjeblikkeligt sin post som formand for Kristendemokraterne og melder sig samtdig ud af partiet.
Det oplyser hun selv på Facebook.
Isabella Arendt, der blev kaldt “vikaren fra himlen”, da hun tilbage i 2019 midt i valgkampen op til Folketingsvalget mådte vikariere i en partilederdebat for den daværende formand Stig Grenov. Hun vækkede opsigt og fik stor ros, og efterfølgende blev hun valgt som ny formand for partiet, der kun var få hundrede stemmer fra at komme ind i Folketinget.
Men nu er det slut. Isabella Arendt skriver selv på facebook: “Desværre er konklusionen nu den, at jeg ikke trives i KD. Det bliver jeg nødt til at tage konsekvensen af, så det gør jeg nu og går af”.
Kristendemokraterne bekræfter Isabella Arendts afgang i en pressemeddelelse, hvor der bl.a. står:
“Det er med stor beklagelse, at vi har modtaget beskeden om, at Isabella Arendt ønsker at stoppe som landsformand og som medlem af Kristendemokraterne pr. dags dato.Konfliktniveauet i ledelsen har igennem længere tid været højt, og det har nu ført Isabella til denne beslutning, som vi må tage til efterretning.”
Uvis fremtid
“Hvad der fremover skal ske i mit liv, det ved jeg ikke endnu. KD har fyldt det meste af mit voksne liv. For første gang er papiret helt hvidt og klar til nyt. Hvad det nye bliver og hvor al min energi skal sendes hen – det vil tiden vise.”