En mandlig butikstyv var søndg på “shoppetur” i flere butikker i Randers.
Søndag eftermiddag kort før klokken 17 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra Føtex på Dytmærsken i Randers, hvor personalet havde tilbageholdt en butikstyv.
Manden var gået forbi kasselinjen uden at betale for noget, da alarmen var gået.
Kassemedarbejderen havde råbt manden an, og butikschefen fik fat i ham, inden han nåede ud af butikken. Manden viste sig at være i besiddelse af to legosæt og et spil unokort, som han havde stjålet fra butikken. Han blev bedt om at følge med ind i et baglokale, hvorfra der blev ringet efter politiet.
Da politiet ankom blev den 38-årige mand også fundet i besiddelse af stjålne genstande fra Fakta, Bauhaus og Elgiganten. Hen blev sigtet for flere tilfælde af butikstyveri, og varerne blev leveret tilbage til butikkerne.