Fredag aften ved 20-tiden var politiet massivt tilstede på Louisevej i Brabrand.
Flere politipatruljer og politiets indsatsleder var på stedet, hvor en mand havde forskanset sig i en lejlighed.
Det lykkedes at få talt manden ud af lejligheden. Han blev anholdt og sigtet for hærværk.
Politiet var ikke bekymret for de omkringboende.