En regeringskritisk hviderussisk aktivist er blevet anholdt, da hans fly blev tvunget til at nødlande.
Det skriver flere internationale medier, her i blandt BBC News.
Roman Protasevich lever i eksil i Lituaen, og er efterlyst i Hviderusland, hvor han har været kritisk overfor præsident Aleksandr Lukasjenko og dennes regering.
Roman Protasevich var ombord på et fly fra selskabet Ryanair på fra Athen til Vilnius i Litauen, da det søndag eftermiddag pludselig blev eskorteret til Minsk i Hviderusland, hvor flyet måtte nødlande, da der angiveligt var en bombe ombord. Det blev dog hverken fundet bombe eller eksplosiver ved den efterfølgende undersøgelse.
Men Roman Protasevich, der er stifter og tidligere redaktør af det regeringskritske medie Nexta, blev anholdt.