Søndag eftermiddag omkring kl. 15.30 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra en magnetfisker, der havde fisket en håndgranat op af åen under Ringvejen tæt på Klamsagervej i Åbyhøj.
Politiet kontaktede derfor ammunitionsrydningstjenesten (EOD), der oplyste, at håndgranaten ikke var farlig, så længe, den ikke blev rørt ved.
Der var derfor ikke behov for nogen større afspærring, mens man afventede, EOD ankom til stedet. Da ammunitionsrydderne fik skilt granaten ad, kunne de konstatere, at den ikke havde nogen detonator.