Onsdag eftermiddag holdt nogle betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje ekstra øje med en 18-årig mand, som gik rundt i parken omkring Musikhuset i Aarhus C.
Betjentene kendte den 18-årige fra tidligere forhold, og han udviste mistænkelig adfærd, da han flere gange gik ind og ud af en baggård i nærheden.
Det endte med, at patruljen tog kontakt til den 18-årige, da han stod i baggården. På jorden lå flere salgsposer med skunk, og den unge mand erkendte, at han havde solgt nogle poser.
Han blev derfor sigtet for narkosalg, og salgsposerne med indhold blev beslaglagt.