Nytårsfejringen har i år været en forholdsvis rolig affære.
Fra torsdag middag klokken 12 til fredag morgen klokken 04 har redningsberedskaberne landet over rykket ud 389 gange. Dermed har de 1.800 brandfolk som har været på arbejde i nytårsdøgnet, har haft det roligste nytårsdøgn i mange år.
Til sammenligning har de kommunale redningsberedskaber de seneste fire år i gennemsnit haft 507 udrykninger i nytårsdøgnet.
– Vi plejer som tommelfingerregel at sige, at redningsberedskaberne rykker ud 400 gange på en ’normal’ nytårsaften og -nat. I år har derfor været tættere på normalbilledet, end vi har oplevet de foregående fire år, og det er naturligvis meget positivt, siger Isabel Brylov, der er organisationskonsulent hos Danske
Beredskaber.
– Vi kan ikke sige noget om, hvorvidt det er grundet Covid-19 og det faktum at flere personer har holdt nytår hjemme i år, men det er tydeligt, at nytårsfejringen i relation til brand har været en roligere affære i år, siger Isabel Brylov og forklarer, at de opgaver redningsberedskaberne har haft i nytårsdøgnet, har varieret fra bygningsbrande til mindre naturbrande, og som det typisk er nytårsaften, er det fyrværkeri, der relaterer sig til de fleste indsatser.
– Den klassiske opgave er skraldespands- og containerbrande, den forekommer i næsten alle dele af landet, og er som ofte bevidst påsat. Sådan har det også være i år, hvor der har være 178 brande i skraldespande og containere, udtaler Isabel Brylov.
– I den mere dramatiske ende har vi i år haft 33 bilbrande i det fri, også de fleste af disse er relateret til fyrværkeri, siger Isabel Brylov.
Fyrværkeri mod brandfolk
I løbet af nytårsdøgnet har der i år været tre fyrværkeriangreb mod brandfolk.
– Det går i den rigtige retning, vi ville selvfølgelig helst, at der ikke var nogle fyrværkeriangreb mod brandfolk overhoved, men det er positivt, at beredskaberne i de fleste tilfælde kan få lov til at skabe tryghed og passe deres arbejde, siger organisationskosulent Isabel Brylov fra Danske Beredskaber, der er interesseorganisation for de kommunale redningsberedskaber i Danmark.