COVID-19: Flere end 1000 bekræftet smittet

Der er igen sat rekord i antallet af bekræftede tilfælde herhjemme. Således er 1.056 personer blevet konstateret smittet med COVID-19 i det seneste lige godt et døgn.

Det viser nye tal fra Statens Serum Institut.

Tallene viser også, at seks personer er døde.

145 personer er indlagt, heraf 17 på intensiv og af dem ligger 12 i respirator.

Knap 2,8 millioner danskere er blevet testet for COVID-19 siden januar. I alt 41.412 er blevet bekræftet smittet i den periode.