Frygtens by: Ny Netflix-serie stiller skarpt på kampen mod mafiaen

New York City

Mafiaen kontrollerede narkohandlen, bookmaking, fagforeninger, byggebranchen og meget andet i New York og de var urørlige -lige indtil en gruppe efterforskere og anklagere gik i kødet på dem.

I en ny dokumentarserie på Netflix følger vi politiet og FBI’s arbejde med at efterforske og indsamle beviser, aflytte og overvåge soldater, capo’er og bosser i New Yorks fem mafiafamilier. Et efterforskningsarbejde, der mundede ud i en historisk retssag, hvor flere højtstående mafiamedlemmer var tiltalt for bl.a. narkosmugling og -salg, lånehaj-virksomhed, ulovligt spil og afpresning.

I serien bruges den efterhånden vandte blanding af rekonstruktioner, gamle arkivoptagelser fra dengang, krydret med interviews med efterforskerne, mafiamedlemmer og anklagere.

Blandt dem, der er med er sagens chefanklager Rudy Giuliani, der benyttede sagen som springbrædt til at blive borgmester i New York.

Serien giver et interessant blik på Mafiaen i 1970’erne og 1980’erne i en by, der var ramt af kaos og tæt på økonomisk ruin, og det store efterforskningsarbejde, der gjorde retssagen mod “kommisionen” mulig.

Bonus info: På dr.dk kan man i øjeblikket se en anden dokumentar-serie i samme genre, nemlig “Godfather & Søn” om mafiabossen John Gotti, hovedsageligt fortalt af hans søn John Gotti jr. der en overgang fulgte i sin fars fodspor. John Gotti var en del af mafian i New York i 1970’erne og 1980’erne.

Skriv et svar