En ny rapport viser, at nødhjælpsarbejdere ansat af WHO begik seksuelle overgreb mod kvinder og piger ned til 13 års alderen.
Det skriver The Guardian.
Overgrebene skete under ebola-udbruddet i DR Congo i 2018-2020.
I flere tifælde var der tale om voldtægt, og overgrebene førte til 29 graviditeter. Flere af krænkerne skal have krævet at kvinderne fik foretaget abort.
I alt 21 ansatte i Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er blevet identficeret som sexkrænkere. Der er tale om både lokale og udenlandske ansatte.