USA: Flere end 2.000 corona-dødfald på et døgn

USA har som det første land i verden oplevet mere end 2.000 dødsfald som følge af coronavirus på en enkelt dag.

Tal fra Johns Hopkins University viser, at 2.108 mennesker er døde i USA inden for de seneste 24 timer.

Indtil lørdag formiddag var 18.777 mennesker døde i USA. Dermed er landet tæt på at overhale Italien, der har registreret 18.849 dødsfald.

Skriv et svar