Sikkerhedsstyrker, der skal opretholde nedlukningen i dele af Nigeria, har, ifølge lokale menneskerettighedsgrupper, dræbt flere mennesker end coronavirus.
Det skriver BBC News.
Ifølge menneskerettighedsgruppen NHRC har sikkerhedsstyrker dræbt 18 mennesker i Nigeria siden landet blev lukket ned den 30. marts.
Til sammenligning har Coronavirus kostet 12 mennesker livet, ifølge tal fra landets sundhedsministerium.
De nigerianske sikkerhedsstyrker har et ry for brutalitet. Mindst 1.476 mennesker, skal være blevet dræbt af statslige sikkerhedsstyrker det seneste år.