Milliardæren Branson fløj ud i rummet

Det lykkedes søndag den britiske milliardær Richard Branson at flyve til kanten af rummet i sit rumskib Unity.

Det oplyser hans selskab Virgin Galactic, som stod for rejsen.

Sammen med et hold på fem andre, her i blandt to piloter, tog Richard Branson afsted fra Spaceport America ombord på rumskibet Unity, som blev løftet op i ca 15 kilometers højde af det større fly Eve. Unity frakoblede sig Eve og begyndte en lodret opstigning til en højde af ca. 86 km over jordens overflade.

Kort efter satte Unity kursen tilbage mod jorden og landede sikkert i Spaceport America, hvor Richard Branson og resten af holdet; Dave Mackay, Michael Masucci, Beth Moses, Colin Bennett og Sirisha Bandla blev modtaget af familie, venner og ansatte.

Virgin Galactic har planer om, at sende betalende gæster på samme rumtur inden for et år.