Norsk politi har anholdt en mand med relation til miliardæren Tom Hagen, der er anholdt og sigtet for drab eller medvirken til drab på sin kone.
Det skriver flere norske medier, her i blandt nrk.no
Den anholdte har, ifølge norsk politi, kompetencer indenfor it og kryptovaluta. Netop kryptovaluta spiller en central rolle i sagen, hvor Tom Hagens kone, Anne-Elisabeth Hagen, menes dræbt.
Til at starte med, efterforskede politiet nemlig sagen som en bortførelse, da Tom Hagen havde forklaret, at han havde fundet et brev med krav om løsesum udbetalt i kryptovaluta, den dag hans Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra hjemmet i Lørenskog.
I løbet af efterforskningen begyndte politiet, at rette blikket mod Tom Hagen selv og han blev forleden anholdt og sigtet i sagen, samt varetægtsfængslet.
I går besluttede en domstol, at Tom Hagen skulle løslades, men løsladelsen blev kærret til den norske højesteret af anklagemyndigheden. Tom Hagen er fortsat varetægtsfængslet, til Højesteret har behandlet løsladelsen.
Men udsigten til, at Tom Hagen muligvis skulle løslades fik politiet til at fremskynde anholdelsen af en mand, som man mistænker er en del af drabssagen. Den anholdte, der har kompetencer indenfor it og kryptovaluta, har relation til Tom Hagen og han er nu sigtet ham for drab eller medvirken til drab på Anne-Elisabeth Hagen. Den anholdte nægter sig skyldig.
Tom Hagen selv nægter sig også skyldig.