Flere vestlige og internationale medier trækker sig fra Rusland efter det russiske parlament Dumaen, fredag vedtog en lov, som kan give op til 15 års fængsel for at sprede falske informationer om krigen i Ukraine.
Blandt de medier, der har indstillet arbejdet i Rusland for ikke at bringe deres korrespondenter og medarbejdere i fare er store medier som BBC, CNN, CBS, Bloomberg News og CBC. Men også danske TV2, norske NRK og svenske SVT har trukket deres korrespondenter hjem fra Rusland.
Andre medier overvejer fortsat situationen.