Landene omkring Østersøen overholder ikke den forpligtende internationale aftale om at reducere landbrugets forurening af havmiljøet, som de har indgået. Dette selvom landbruget er den største og vigtigste kilde til forureningen med næringssalte af Østersøen.
Det dokumenterer et forskerhold fra flere lande omkring Østersøen i en netop udgivet forskningsartikel. Artiklen er offentliggjort i tidsskriftet Ambio, som udgives af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi.
Landene omkring Østersøen forpligtede sig for mere end 20 år siden til at gennemføre 10 specifikke reduktionstiltag rettet mod landbrugets forurening i deres nationale lovgivning. Et af kravene var en vis opbevaringskapacitet for gylle og bestemmelser om husdyrtætheden.
Nu viser forskernes analyse af landenes lovgivning og regulering, at ingen af de ni lande følger den indgåede aftale fuldt ud. Derfor bliver der stadig udledt mange flere næringssalte, end Østersøens miljø kan tåle. Det fører til algevækst og eutrofiering (overgødskning med plantenæringsstoffer) selv i det åbne hav (se foto).
Det er de store lande, Polen, Tyskland og Rusland, som har været dårligst til at implementere aftalens bestemmelser i deres nationale lovgivning. Værst ser det ud i Rusland og Polen, men også Tyskland er, trods en dom ved EU-domstolen, bagud. De lande, som er nået længst med at overholde aftalen, er Sverige og Estland. Centrale bestemmelser fra aftalen mangler dog stadig at blive implementeret i alle de medvirkende lande.
-Selvom aftalen fastlægger juridisk bindende lofter over, hvor meget gødning der må bringes ud på markerne, så er disse lofter ikke gennemført fuldt ud i et eneste land. Enten er lofterne for høje, gælder kun på en del af territoriet eller mangler helt. Særligt loftet på 25 kg fosfor per hektar er fraværende næsten overalt, selvom reduktionsbehovet i Østersøen nu er størst for fosfor. Det gælder også for Danmark, siger Mikael Skou Andersen, professor i miljøvidenskab ved Aarhus Universitet. Han er en del af forskerholdet bag artiklen.
Aftalen blev indgået i forventning om, at der gennem EU ville komme økonomisk støtte til landbruget i Polen og de baltiske lande. Forskernes analyse viser dog, at østlandene kun i meget ringe grad har anvendt støtten, som de har modtaget under den fælles landbrugspolitik, til at finansiere reduktionstiltag i forhold til forureningen af havmiljøet.