Hungersnød, destabilisering af lande og massemigration kan blive konsekvensen, hvis ikke den globale fødevarekrise afværges.
Sådan advarede direktør for FNs Fødevareprogram, WPF, David Beasley torsdag i en tale fra Etiopiens hovedstad Addis Ababa, ifølge The Guardian.
Ifølge ham står verden overfor “skræmmende” fødevaremangel, der kan destabilisere lande, som er afhængige af hvede eksport fra Ukraine og Rusland.
-Selv før Ukraine-krisen stod vi over for en hidtil uset global fødevarekrise på grund af Covid og brændstofprisstigninger, sagde Beasley.
Ifølge Beasley er antallet af mennesker der lider af “kronisk sult” steget fra 650 millioner til 810 millioner i de seneste fem år. Også antallet af folk, som lever på kanten af sult er steget fra 80 til 325 millioner i samme e periode.
-Det er en meget, meget skræmmende tid. Vi står over for helvede på jord, hvis vi ikke reagerer med det samme. Det bedste, vi kan gøre lige nu, er at afslutte den forbandede krig i Rusland og Ukraine og få havnen åbnet, sagde Beasley med henvisning til, at der alene i Ukraine ligger mere end 20 millioner ton hvede på lager, som ikke kan sendes ud på grund af krigen.