USA vil stoppe import af russisk gas, olie og kul.
Det oplyste USA’s præsident, Joe Biden, tirsdag på et pressemøde.
Ifølge Biden har forbuddet støtte fra både Demokrater og Repuplikanere i kongressen.
-Vi går videre med dette forbud, idet vi forstår, at mange af vores europæiske allierede og partnere måske ikke er i stand til at slutte sig til os. USA producerer langt mere olie på hjemmemarkedet end alle de europæiske lande tilsammen. Faktisk er vi nettoeksportør af energi. Så vi kan tage dette skridt, når andre ikke kan.
Han tilføjede, at man arbejder tæt sammen med europæerne om en langsigtet strategi for at reducere europæernes afhængighed af russisk energi.