Ukraine: Her kan du hjælpe krigens ofre

Flere nødhjælpsorganisationer samler ind til humanitær hjælp til Ukraine, som netop nu lider under situationen i Ukraine.

Mange sidder med et stort ønske om at hjælpe i den aktuelle situation i Ukraine, hvor krigen sender mange mennesker på flugt og kan betyde død og ødelæggelse i stort omfang.

Herunder kan du finde flere anerkendte nødhjælpsorganisationer, som alle hjælper mennesker i nød som følge af krigen, og som netop nu samler ind til arbejdet.

Caritas Danmark samler ind til Caritas Ukraines soom siden sommeren 2021 har været i gang med at forberede nødhjælpsarbejdet i tilfælde af, at det værste skulle ske – det er nu sket. Du kan læse mere om Caritas og hvordan du støtter på caritas.dk/hjaelpukraine

Folkekirkens Nødhjælp hjælper familier på flugt, som mangler mad, husly og basale ting for at overleve. Se mere om hvad Folkekirkens Nødhjælp arbejder med og hvordan ud kan støtte på noedhjaelp.dk/stoet/ukraine-familier-flygter

Red Barnet støtter børn og deres familier i Ukraine, som lige nu må flygte fra deres hjem. Ved at støtte Red Barnet har organisationen mulighed for hurtigere at nå børn i Ukraine med det mest nødvendige. Du kan læse mere om Red Barnets indsamling og hjælp på www.redbarnet.dk.

Røde Kors er tilstede i Ukraine med livsvigtig førstehjælp, vand, mad, tæpper og anden basal nødhjælp, mens civile er på desperat flugt fra de voldsomme angreb. Du kan læse mere om Røde Kors’ indsats og hvordan du støtter organisationen på www.rodekors.dk.

UNICEF levere rent vand, medicin og andre kritiske nødhjælpsforsyninger samt lægehjælp og traumebehandling. Du kan læse mere og støtte på UNICEF’s hjemmside.