Tyskere, Nordmænd og Islændinge må holde ferie i Danmark

Den Gamle By i Aarhus

Fra den 15. juni kan nordmænd, tyskere og islændinge igen besøge Danmark som turister. Og danskerne må tage på ferie hos dem

Det oplyste Statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fredag eftermiddag hvor også sundhedsministeren, udenrigsministeren og justistsministeren deltog.

På pressemødet sagde statsministeren, at turister fra de tre lande, skal dokumentere, at de har har booket et ophold uden for København med mindst seks overnatninger på hotel, campingplads eller lignende.

Turisterne må godt besøge hovedstaden, men overnatning må ikke foregå i København eller på Frederiksberg.

Svenskerne og andre udlændinge vil stadig ikke kunne komme på ferie i Danmark, med dagens retningslinjer.

Ingen ferie i sydens sol
Danskerne får nu også lov til at rejse ud, dog må danskerne se langt efter rejser til sydens sol. Udenrigsministeriet ændrer rejsevejledningen gældende fra 15. juni for Norge, Tyskland og Island.

-Vi fraråder fra den 15. juni ikke længere rejser til Island, Tyskland og Norge. Men undgå storbyer og sæt jer ind i hver enkel lands vejledninger, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på pressemøddet og frarådede rejser til alle andre lande indtil 31. august.

Skriv et svar