Regeringen: Corona skal igen klassificeres som samfundskritisk sygdom

Corona Covid  Virus Coronavirus

Regeringen ønsker at Corona igen bliver kategoriseret som samfundskritisk sygdom.

På et pressemøde i Statsministeriet mandag aften om Corona-situationen sagde Statsminister Mette Frederiksen (S):

-Regeringen har indstillet til Folketinget, at Corona igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og at der igen indføres coronapas.

Indstillingen kommer efter den seneste tids stigning i antallet af smittede og indlagte. En stigning, som truer med at sætte hospitalsvæsnet under pres.

Bliver Covid-19 klassificeret som samfundskritisk sygdom vil det betyde, at regeringen igen kan tage epidemiloven i brug og iværksætte restriktioner. Men for at det kan ske, må der ikke være et flertal imod forslaget i Epidemiudvalget.

På pressemødet opfordrede Mette Frederiksen dem, som endnu ikke er blevet vaccineret mod Covid-19 til at blive det, ligesom hun opfordrede dem, som er blevet tilbudt 3. stik, at tage i mod det, snarest.

Her vil coronapasset gælde

I forhold til tidligere er der to ændringer for brugen af coronapas. Det skal nu gælde i seks måneder, mod tidligere 12 måneder for tidligere smittede. Derudover skal passet gælde for folk fra 15 år, mod 16 år som det var tidligere.

Coronapasset skal bruges ved f.eks. partybusser, restauranter (undtaget take-away), diskoteker, natklubber, besøgende på botilbud, plejecentre og sygehuse (nære pårørende er undtaget) og besøgende i fængsler og arresthuse. Desuden skal Coronapasset bruges ved indendørs arrangementer på 200 tilskuere eller derover som f.eks. koncerter, museer, ztørre menighedsarrangementer, akvarier, aftenskoler og 2.000 tilskuere eller derover udendørs, f.eks. Superligakampe, zoologiske haver og dyrskuer.

Ved pressemødet deltog også sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Direktør i Statens Serum Institu Herik Ullum og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

:NB: