Mange tusinde danskere som har frygtet at være smittet med Coronavirus/Covid-19 har fået gemt sit dna af myndighederne.
Ifølge Jyllands-Posten.dk bliver danskere, der har ladet sig teste for Covid-19/Coronavirus registreret i Danmarks Nationale Biobank og vil være det i mange år frem.
Når man på landets sygehuse tester for corona bliver podningsmaterialet efterfølgende smidt ud. Men Statens Serum Institut – der står i spidsen for de hvide telte – gemmer i stedet materialet i op til 10 år efter den testedes død.
– Det er meget følsomme oplysninger, som i princippet kan bruges til alle mulige andre formål end coronatest og coronaforskning. Men det tænker folk næppe på, og lige pludselig har man reelt lavet et nyt register – en biobank – uden at det er gået op for befolkningen, siger professor på Aalborg Universitet, Thomas Ploug til Jyllands-Posten.dk.
Står i .pdf-fil
Når man booker en coronatest i et testtelt sker det via hjemmesiden coronaprover.dk.
Oplysningerne om, at personlige oplysninger, testmateriale og testresultat gemmes i op til ti år efter den testedes død, fremgår ikke umiddelbart af hjemmesiden.
Det står således ikke i de to .pdf-filer “Til dig, der skal testes for ny coronavirus/COVID-19 – Virustest” eller “Til dig, der skal testes for ny coronavirus/COVID-19 – Antistofstest” som de fleste, der bestiller en test nok læser igennem.
Man skal hente en tredje .pdf-fil, “Behandling af dine personoplysninger ved virustest“, hvor man så på side 3 i filen kan læse hvordan myndighederne behandler materiale og oplysninger:
“Tager du imod tilbuddet om at blive testet, opbevarer vi dine personoplysninger, inkl. prøvesvaret, i 10 år efter din død. Restmateriale fra din test vil endvidere blive gemt i Danmarks Nationale Biobank til brug for fremtidig forskning.”
Vigtige samlinger
Udover at kunne følge smittetrykket med de mange tests, så giver det, ifølge afsnitsleder i biobanken, Lasse Boding, også mulighed for at få “opbygget meget vigtige samlinger” i biobanken.
-De biologiske prøver kan gøre os i stand til bedre at forstå denne pandemi – og fremtidige pandemier – men potentialet rækker også til bedre at forstå mange andre sygdomme, siger han til Jyllands-Posten.