Statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Morten Bødskov fortalte søndag aften på et pressemøde, at regeringen er klar til at sende våben i Ukraine.
Der er tale om 2.700 panserværnsvåben, som kan bruges til at forsvare sig mod let pansrede køretøjer på kortere afstande. Våbene stammer fra Forsvarets operative beholdning. Der er altså tale om våben, som Forsvaret selv ville kunne bruge.
Forsvarschefen har vurderet, at det er forsvarsligt for det danske forsvar at undvære disse våben i den nuværende akutte situation.
Derudover er Danmark klar til at levere dele fra de Stinger-missiler, vi har lagt til bortskaffelse, så USA kan gør dem operative. Her er der tale om håndbårne jord til luft missiler.
Våbnene er nu ved at blive pakket til transport, så de kan komme afsted hurtigst muligt.