Byggemarkedskæden Bauhaus, der har varehuse over hele landet, er i weekenden blevet udsat for et alvorligt hackerangreb.
Det oplyser kæden i en pressemeddelelse.
Det er lykkedes at holde kædens varehuse åbne, selvom it-systemerne er udfordrede og giver travlhed.
Det er ikke kun de fysiske butikker, som oplever problemer. Også kædens webshop er ramt og man forventer længere leveringstider end normalt.
Hos kundesupporten kæmper man også med begrænset adgang til it-systemerne, og man beder kunderne om at være ekstra tålmodige, når man vil have kontakt med kundesupporten.