En 22-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet, sigtet efter Straffelovens §114 – også kaldet “Terrorparagraffen”.
Kvinden, der er dansk statsborger, blev anholdt tirsdag aften, da hun ankom til Københavns Lufthavn fra Tyrkiet.
Onsdag blev hun fremstillet i grundlovsforhør bag lukkede døre i Retten i Glostrup.
Kvinden er blandt andet sigtet for at have opholdt sig i Syrien, hvor hun skal have tilsluttet sig Islamisk Stat, og for at fremme en terrororganisations virke.
Retten valgte at varetægtsfængsle kvinden frem til 4. august.
Den 22-årige kvinde nægter sig skyldig.
:NB: