Politiet uddelte 31 klip i kørekort i færdselskontrol

Lørdag var Østjyllands Politis færdselsafdeling på kontrol i det vestlige Aarhus, hvor betjentene endte med at sigte 52 personer for forskellige forseelser. Der blev uddelt 31 klip – de 15 af dem på Marienlundsvej, hvor flere bilister ignorerede et fuldt-stop skilt.

Mens færdselsfolkene var på kontrol, stødte de tilfældigvis ind i en 17-årig ung mand, som var efterlyst efter at have stukket af fra en sikret institution. Den unge mand forsøgte at stikke af til fods, men en færdselsbetjent fik ham indhentet. Da han havde en klump hash på sig, blev han sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, inden han blev kørt tilbage til institutionen. 

I løbet af de seks timer færdselsindsatsen foregik var der 15 som fik klip i kørekortet for ikke at overholde fuldt stop på Marienlundsvej. Der blev skrevet 10 hastighedssager -heraf otte til klip og en til betinget frakendelse af kørekortet. 10 benyttede ikke sikkerhedssele – heraf var der to børn under 15 år, der ikke var fastspændt, hvilket koster et klip ud over bøde. 6 fik klip for at benytte håndholdt mobiltelefon og 3 bilister blev taget i at køre bil uden førerret, desuden var der 13 andre foreseelse og så den 17-årige som var eftersøgt.

:NB: