Drenge krøb til bekendelse – stod bag omfattende hærværk på skole

Onsdag indrømmede tre drenge, at det var dem, der ad tre gange hen over den foregående weekend havde lavet omfattende hærværk på Tørring Skole.

Drengne, der er henholdsvis 8, 10 og 11 år, krøb til bekendelse da de blev afhørt af Nærpolitiet i Hedensted.

Afhøringen fandt sted under deltagelse af Hedensted Kommune og børnenes forældre, og da børnene er mindreårige vil det videre forløb i forhold til dem være et anliggende for kommunen og forældrene i fællesskab.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om hærværket mandag morgen den 21. november. Hærværket betegnes som særdeles groft og har omfattet stort set alle dele af skolen.

Udbedringerne efter hærværket vil formentligt komme til at koste flere hundredetusinde kroner.

:NB: