Blev stukket med kniv på Døllefjelde-Mussemarked – nu er han død

En ung mand, som fredag aften blev stukket med kniv ved det populære Døllefjelde-Mussemarked er afgået ved døden.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Knivstikkeriet fandt sted kort efter klokken 18, da to yngre mænd kom  klammeri på parkeringsarealet ved markedet. Den ene mand trak en kniv, som han stak den anden med. Herefter flygtede gerningsmanden fra stedet.

Den forurettede blev alvorligt såret og med helikopter fløjet til Rigshospitalet i København. Men han er nu afgået ved døden.

Sagen bliver derfor nu efterforsket som drabssag.

:NB: