Angreb politiet – nu er fem mænd dømt

Foto: Per Johansen

Fem mænd er blevet idømt mellem 1 år og 1 og 2 måneders fængsel for at have angrebet tre politifolk på en restaurant i Indre København i juli i år.

Dommen faldt fredag ved Københavns Byret.

De fem mænd var tiltalt for grov vold og forsøg på grov vold mod polititjenestemænd, for at befri en anholdt og for forstyrrelse af den offentlige orden under en episode foran en restaurant i Borgergade i Indre By den 18. juli, hvor politiet var til stede og havde anholdt en person. En gruppe af personer kastede i den forbindelse glas og flasker mod betjentene, og det medførte, at det lykkedes den anholdte at flygte.

De dømte har alle udbedt sig betænkningstid i forhold til evt. anke.

:NB: