En 76-årig mand er blevet sigtet for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder efter politiet fandt tyve forskelige rifler og geværer samt ammunition på hans bopæl.
Manden er sigtet for under særligt skærpende omstændigheder på sin bopæl at have været i besiddelse af en halvautomatisk riffel og et skarpladt magasin hertil. Derudover er manden sigtet for uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af 19 andre rifler/geværer, 1.208 stk. ammunition af forskellige kaliber, flere magasiner samt en CS-GAS-dåse.
Den 76-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag morgen ved Retten på Bornholm.
:NB: