52-årig varetægtsfængslet – sigtet for drab på ekskonen

En 52-årig mand blev lørdag varetægtsfængslet, sigtet for drabet på sin 41-årige ekskone.

Den 41-årige kvinde blev dræbt af skud om aftenen fredag d. 17. september på Skelagervej i Aalborg.

Politiet modtog anmeldelse om skud kl. 18.15 og politi og ambulance blev sendt til stedet og kvinden blev i kritisk tilstand hurtigt indbragt til behandling på sygehuset. Her afgik hun kort efter ved døden.

Den 52-årig mand og den 41-årige kvinde har tidligere været gift, og har to fælles børn på 6 og 8 år. Den anholdte mand har derfor ikke samme bopæl som den dræbte kvinde, men bor i Herning Kommune.

-Der er tale om et drab i nære relationer, og det kommer vi til at efterforske massivt i de kommende uger og måneder, så vi kan få vendt hver en sten og klarlægge alle omstændigheder før, under og efter, siger vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi Frank Olsen.

Den 52-årige blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. Her erkendte han, at have dræbt sin ekskone. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre. Retten valget at varetægtsfængsle manden frem til den 5. oktober.

:NB: