30-årig stukket ned – en person anholdt

En 30-årig mand blev søndag eftermiddag stukket med kniv. Fyns Politi har anholdt en formodet gerningsmand.

Knivstikkeriet fandt sted kort før klokken 17 i området omkring Egeparken i den odenseanske bydel Vollsmose.

Den 30-årige blev bragt til Odense Universitetshospital.

Politiet rykkede efterfølgende ud til hospitalet for at sikre det og forhindre uønskede personer i at komme ind, ligesom man rykkede ud til Egeparken for bl.a. at undersøge området med hunde.

En yngre mand er blevet anholdt.

Den 30-årige ønsker, ifølge Fyns Politi, ikke at tale med politiet, der dermed selv må forsøge at finde frem til, hvad der er sket.

:NB: