25 anholdt til fogedretten

Østjyllands Politi anholdt i løbet af morgenen og formiddagen 25 personer, som ikke var mødt op i fogedretten.

De anholdte er mellem 22 og 68 år og alle fra Aarhus-området.

Østjyllands Politi oplyser, at fælles for de anholdte er, at de ikke er mødt op i retten, som de skulle, og at de heller ikke har reageret på den efterfølgende besked om, at de risikerede at blive afhentet af politiet, hvis de ikke selv mødte op.

Østjyllands Politi opfordrer alle, der er indkaldt i fogedretten til at møde op. Møder man ikke op som aftalt, risikerer man at blive anholdt på sin bopæl, arbejdsplads eller andre steder, hvor politiet træffer en.

:NB: