En mandlig motorcyklist blev onsdag aften målt til at køre 160 km/t i en byzone, hvor den maksimalt tillladte hastighed var 60 km/t.
Det skriver Netavisen Sjælland.
Politiet målte motorcyklens hastighed, da kom kørende ad Ringvejen og videre af Københavnsvej i Køge. Motorcyklen blev målt til at køre hele 160 km/t i byzonen, hvor den højst tilladte hastighed er 60km/t.
Da patruljen tændte udrykningssignalet for at få motorcyklisten til at standse, valgte han i første omgang at forsøge at køre fra politiet. Men føreren, en 24-årig mand fra Køge, besindede sig og standsede .
Den 24-årige motorcyklist undskyldte sin vilde kørsel med, at han havde kærstesorg. Hankan nu se frem til både stor bøde og frakendelse af kørekortet.