Den britiske premierminister Boris Johnson var lørdag i Kyiv, hvor han holdt møde med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.
Det skriver flere internationale medier, her i blandt BBC News.
På mødet lovede Boris Johnson yderligere støtte til Ukraine i form af både økonomisk og militær hjælp.
Ved en efterfølgende videotale med Johnson og Zelenskyj sagde Boris Johnson bl.a.:
-[Ukrainerne] har vist en løves mod, men du, Volodymyr, har givet løven brøl.
Han gentog at Storbritannien og andre lande, der støtter Ukraine, fortsat vil stramme de økonomiske sanktioner mod Moskva, herunder at gå væk fra brugen af russisk olie og gas.
-I løbet af de sidste par timer har jeg været i stand til at se en hel del af dit smukke land, og det er et fantastisk land. Jeg har også set de tragiske virkninger af krigen, en utilgivelig krig, en absolut utilgivelig og unødvendig krig, sagde Boris Johnson.
Boris Johnsons rejse til Kyiv var ikke annonceret på forhånd.
Embed from Getty Images