Europa Kommissionen præsenterede tirsdag en plan for hvordan EU skal gøre sig uafhængig af gas, kul og olie fra Rusland.
I følge planen, der har fået navnet REPowerEU, skal det være slut med brug af russiske fossile brændstoffer inden 2030. Men i første omgang er det den russiske gas, som er i fokus. EU får 40% af sin gas fra netop Rusland. Det skal gøres ved, at finde alternative leverandører af gas i de næste måneder, fremme energieffektiviseringer og på længere sigt udbygge andre former for energi som biogas, vedvarende energi og brint.
Med i planen er også, at EU landende skal sikre sig, at de har 90% af deres kapacitet i gas reserver inden efteråret. I øjeblikket er tallet ca. 30%.
For at skaffe alternativer til russisk gas forhandles der med lande som Norge, Aserbajdsjan, og Algeriet om at øge leverancerne.