Det er lykkedes at evakuere nogle tusinde borgere fra byen Sumy og Kiev forstaden Irpin. Men samtidig er våbenhvilen og evakueringen af den sydlige havneby Mariupol igen brudt sammen.
Det skriver flere internationale medier, her i blandt Radio Free Europe/Radio Liberty.
Mariupol har i flere dage været uden bl.a. vand, varme, sanitet, internet og telefonnet. Hjælpeorganisationen Læger uden grænser har tidligere beskrevet situationen i byen som “katastrofal”.
FN meddelte tirsdag, at to millioner mennesker er flygtet fra krigen i Ukraine siden Rusland begyndte sit angreb den 24. februar.