Vesten strammer skruen: Nye sanktioner mod Rusland

Nu strammes sanktions-skruen yderligere, hvilket bl.a. betyder, at flere russiske banker udelukkes fra Swift.

I en fælles pressemeddelelse hedder det bl.a.:

“Vi, lederne af Europa-Kommissionen, Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien, Canada og USA fordømmer Putins valgkrig og angreb på den suveræne nation og folk i Ukraine. Vi står sammen med den ukrainske regering og det ukrainske folk i deres heroiske bestræbelser på at modstå Ruslands invasion. Ruslands krig repræsenterer et angreb på fundamentale internationale regler og normer, der har hersket siden Anden Verdenskrig, som vi er forpligtet til at forsvare. Vi vil holde Rusland til regnskab og i fællesskab sikre, at denne krig er en strategisk fiasko for Putin.”

og:

“Mens russiske styrker fortsætter deres angreb på Kiev og andre ukrainske byer, er vi fast besluttet på at fortsætte med at pålægge Rusland omkostninger, som yderligere vil isolere Rusland fra det internationale finansielle system og vores økonomier. Vi vil implementere disse tiltag inden for de kommende dage.”

Landende er blevet enige om, at fjerne udvalgte russiske banker fra SWIFT beskedsystemet. Det vil sikre, at de ramte banker koblet af det internationale finansielle system og det vil skade deres mulighed for at agere globalt. SWIFT er det system banker benytter sig af for at sende penge mellem hinanden.

Man er også blevet enige om, at indføre ristriktive foranstaltninger, som vil forhindre den russiske centralbank fra at omgå sanktioner.

Det vil også blive sværere for rige russere med forbindelser til den russiske regering, at købe sig til et statsborgerskab – et såkaldt “gyldent pas” i landende.

Desuden vil man lave et transatlantisk taskforce, som skal sikre en effektiv implementering af de finasielle sanktioner ved at identificere og indefryse værdier tilhørende sanktionerede personer og virksomheder. Ligesom man vil bede andre landes regeringer om at finde og nægte sanktionerede personer og deres familer muligheden for at skjule deres værdier i andre lande.

Sidst er man blevet enige om, at øge indsatsen mod disinformation og andre former for hybrid krigsførelse.

EU landenes ledere skal nu stemme om sanktiorne.