På klimatopmødet COP26 i Glasgow, er landende lørdag blevet enige om en ny klimaaftale.
Aftalen lægger op til, at landendes klimamål styrkes hurtigst målet, med henblik på at holde 1,5 graders måletfra Paris-aftalen. Landende blev allerede næste år, at øge ambitionsniveauet.
Klimavidenskaben står også klart i aftalen, med bl.a. reference til 1,5 graders målet og behovet for, at verden reducerer drivhusgasudledningen med 45% i 2030. Samtidig blev kul for første gang nogensinde nævnt i en COP-aftale.
-Ved starten af COP26 var det klare budskab fra videnskaben, at døren til 1,5 graders målet er ved at lukke i. Her i Glasgow har vi nu sat en fod i døren. Det helt klare mål er, at den skal åbnes yderligere de næste par år, hvor landenes klimamål skal styrkes, så de afspejler videnskaben. Det har været en hård fødsel, og den overordnede aftale er ikke perfekt, men det er svært at forestille sig en stærkere tekst om behovet for højere klimaambitioner. Vi har støbt et solidt fundament for indsatsen i dette afgørende årti, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Han kalder det en sejr, at kul nu nævnes i aftalen:
-For første gang nogensinde sætter en COP navn på den største klimasynder af dem alle, nemlig kul, med en opfordring til at nedtrappe kulforbruget og udfase fossile subsidier. Det er en sejr, der viser, at selv de største producenter af sort energi nu må acceptere, at tiden er ved at rinde ud for den fossile æra”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
På klimatopmødet blev Parisaftalens regelsæt færdigjort, og de skal danne rammerne, som skal sikre, at landene rent faktisk leverer på de løfter, de giver.