Voldsom ballade ved fodbold-derby: Politiet kalder det ‘fuldstændigt uacceptabelt’

Fem blev anholdt, flere blev bidt af politiets hunde, der blev brugt tåregas og en politimand måtte trække sin tjenestepistol, da fans lavede voldsom ballade i forbindelse med fodboldkampen melle FC København og Brøndby IF.

Kampen blev spillet på Brøndby Stadion og politiet var massivt tilstede både før, under og efter kampen. Både før og efter kampen søgte fangrupperinger fra begge sider, at komme i slagsmål med hinanden. Selvom politiet lagde sig i mellem, lykkedes det flere gange.

-Det var tydeligt for os, at der var en meget stor vilje til vold – og trods at vi var der massiv, så var der et større antal personer, der forsøgte at angribe folk fra den modsatte fangruppering, siger vicepolitiinspektør Søren Enemark.

Inden kampen forsøgte én fangruppering at nå frem til modparten. Her lagde politiet sig i mellem og episoden blev stoppet med brug af blandt andet politihunde. For at adskille de voldelige fans, måtte politiet flere gange både før og efter kampen bruge tåregas.

På et tidspunkt gjorde en større gruppe fans udfald mod de politifolk, som bevogtede den bus, der transporterer de gæstende spillere. Af hensyn til egen sikkerhed, måtte en politimand i den forbindelse trække sin tjenestepistol. Der blev dog ikke afgive skud.

-Den opførsel, vi var vidne til, er fuldstændig uacceptabel. Heldigvis kom ingen til skade i forbindelse med den episode, siger vicepolitiinspektør Søren Enemark fra Københavns Vestegns Politi.

Flere politifolk blev ramt af blandt andet kasteskyts og flere af dem måtte tilses på skadestuen. Ingen af politifolkene var dom kommet alvorligt tilskade, oplyser Københavns Vestegns Politi.

:NB: