Det syriske luftvåben brugte sarin og klorgasser ved tre angreb luftangreb i marts 2017.
Det viser undersøgelser som er lavet af Organisationen for forbud mod kemiske våben, OPCW.
Ifølge organisationen bombede det syriske luftvåben byen Al-Lataminah med saringas den 24. og 25. marts. I et tredje angreb d. 30. marts gennemførte luftvåbnet et kloringas angreb mod samme by.
Ifølge rapporten blev angrebet den 24. marts gennemført med et Su-22 militærfly fra Sharyran flybasen og gik ud over 16 personer, da der blev kastet en M4000-bombe med sarin i den sydlige del af byen. Angrebet fandt sted omkring klokken seks om morgenen.
Angrebet den 25. marts blev gennemført omkring kl. 15.00 med en af luftvåbnets helikoptere fra luftbasen Hama. Her blev Al-Lataminah hospital ramt af en cylinder, der gik gennem taget og gik i stykker så der blev frigivet klorgas. 30 personer blev ramt.
Det tredje angreb, d. 30. marts, fandt sted ved 6-tiden om morgneen og gik ud over 60 personer, da en Su-22 fra Sharyran flybasen smed en M4000-bombe med sarin over den sydlige del af Al-Lataminah.
Undersøgelserne er foretaget af OPCW’s Investigation and Identification Team (IIT), der ikke er noget juridisk organ. Det er derfor op til det internationale samfund og de rette organer at foretage de skridt, som de finder passende og nødvendige i forbindelse med placeringen af ansvar og skyld.
-Angreb af en sådan strategisk karakter ville kun have fundet sted på baggrund af ordrer fra de højere myndigheder i den syriske arabiske republiks militære kommando. Selv hvis myndighed kan uddelegeres, kan ansvaret ikke. IIT var ikke i stand til at finde en anden plausibel forklaring, skriver IIT koordinator Santiago Oñate-Labord i sine bemærkninger til undersøgelsen.