Det vil ifølge Pfizer og BioNTech, være nødvendigt med et tredje “skud” for at opretholde beskyttelsen mod delta-varianten af Covid-19.
Virksomhederne udvikler et booster-stik for deres Covid-19 vaccine, som skal beskytte endnu bedre mod delta-varianten. Det sker samtidig med, at de udvikler en ny vaccine mod netop delta-varianten.
En undersøgelse fra det israelske sundhedsministerium viser, ifølge de to virksomheder, at vaccinens effektivitet falder seks måneder efter vaccination, og derfor mener Pfizer og BioNTech, at en opfølgende dose – et tredje “skud” – formentlig vil være nødvendigt inden for 6 til 12 måneder efter vaccination, for at opretholde en høj grad af beskyttelse.
Pfizer og BioNTech oplyser, at de vil offentliggøre yderligere data snarest.