Den iranske bryder, Navid Afkari, er blevet henrettet.
Det rapporterer flere internationale nyhedsmedier, her i blandt, CNN, Reuters og BBC News.
Navid Afkari deltog for to år siden i en fredelig protest mod den økonomiske og politiske situation i landet.
Siden blev han anholdt og har været udsat for tortur, hvorunder han angiveligt indrømmede, at have dræbt en en iransk officer under demonstrationen.
Afkari blev idømt dobbelt dødsstraf. En dom, som har ført til protester fra flere sider. Bl.a. fordømte Danmarks Idrætsforbund og Team Danmarks aktivkomité fredag henrettelsen og opfordrede til at den ikke blev gennemført.
Også Amnesty International og USA’s præsident Donald Trump, har protesteret mod planerne om henrettelsen, men altså uden resultat.
Henrettelsen fandt sted i de tidligere morgentimer lørdag i Adel-Abad fængslet i byen Shiraz.