Kvindelig solbader slået i ansigtet af mand

En 34-årig kvindelig solbader blev mandag aften udsat for vold, da hun lå og nød solen på Tangkrogen i Aarhus.

Kvinden var blevet opmærksom på en mand, som sad i nærheden og stirrede på hende. Kvinden syntes det var ubehageligt og flyttede sig derfor et andet sted hen. Kort efter kom manden hen til hende, kiggede på hende og sagde ”dit svin”.

Kvinden sagde til manden, at han skulle stoppe med at kigge på hende og gå sin vej, hvilket fik manden til at gå helt tæt på kvinden, hvorefter han slog hende flere gange i ansigtet. Kvinden forsøgte at forsvare sig selv indtil et vidne kom til stedet og fik fjernet manden, der forlod stedet.

Politiet blev tilkaldt og mens et hold betjente fik talt med kvinden og vidnet meldte en anden patrulje, at de havde fået fat i gerningsmanden, en 47-årig mand, der blev anholdt og sigtet for vold.

:NB: