Kørte ind i restaurant: 24-årig sigtes for drabforsøg

Foto: Kim Matthai Leland.

Politiet sigter en 24-årig mand for forsøg på manddrab og grov vold efter han fredag aften kørte en bil ind i en restaurant i Aarhus Vest.

Den 24-årige blev anholdt fredag aften efter at være blevet udpeget af vidner som fører af en personbil, der kl. 20.55 påkørte en 31-årig mand foran restaurant Zyara.

Efter påkørslen opstod der tumult på stedet.

Østjyllands Politi oplyser, at den 31-årige ikke umiddelbart kom alvorligt til skade ved påkørslen.

Ingen øvrige personer blev ramt af bilen, og ingen kom umiddlbart alvorligt til skade under episoden, oplyser Østjyllands Politi.

Den 24-årige fremstillet i grundlovsforhør klokken 11 og anklageren vil anmode om, at retsmødet vil sker bag lukkede døre.

:NB:

Skriv et svar