En 19-årig mand er i kritisk tilstand efter han fredag eftermiddag blev stukket flere gange med en kniv.
Østjyllands Politi oplyser, at man klokken 14.13 modtog en anmeldelse om et knivstikkkeri på en tankstation på Banegårdsgade i Odder. Efter at have stukket den 19-årige flere gange forskellige steder på kroppen, stak gerningsmanden af fra stedet.
Politi og ambulance blev sendt til stedet og mens offeret blev bragt til behandlign på sygehuset lykkedes det politiet at komme på sporet af den formodede gerningsmand, en 51-årig mand, som blev anholdt en times tid efter anmeldelsen på en adresse i nærheden. Den 51-årige er nu sigtet for forsøg på manddrab og bliver fremstillet i grundlovsforhør lørdag.
Politiets foreløbige efterforskning viser, at overfaldet skyldes nogle interne uoverensstemmelser mellem de to mænd, der begge er fra lokalområdet.
Østjyllands Politi oplyser, at den 19-årige fredag eftermiddag fortsat var i livsfare, og hans pårørende er underrettet.
:NB: