USA’s Højesteret: Halvdelen af Oklahoma tilhører det oprindelige folk

Oklahoma State Flag Banner Usa  - RJA1988 / Pixabay

USA’s Højesteret har afsagt en kendelse, der siger, at ca. halvdelen af delstaten Oklahoma tilhører det oprindelige folk.

Det skriver flere medier, heriblandt den lokale tv-station News9, avisen The Oklahoman og BBC News.

Med 5 dommere mod 4 afgjorde retten, at en østlig del af staten, inklusiv byen Tulsa, at området skal anerkendes som en del af et reservat.

Sagen blev startet af Jimcy McGirt, der i 1997 blev dømt for at have voldtaget en dengang 4 år gammel pige. McGirt, der ikke har bestridet sin skyld, mente, at området det skete på tilhørte de infødte amerikanere og da han selv er infødt kunne kun føderale myndigheder have retsforfulgt ham.

Højesteret gav ham ret og lagde til grund, at USA ved tvangsflytningen af cherokeserne til Oklahoma – kendt som “Trail of Tears” i slutningen af 1930’erne, lovede, at det nye land ville være deres i al evighed.

Efter afgørelsen i Højesteret er det uvist, hvilke konsekvenser det får for statslige og lokale myndigheders autoritet over anliggender, som vedrører oprindelige folk, herunder f.eks. miljølovgivning, familieanliggender og beskatning.

Det er også uvist om Højesterets afgørelse får konsekvenser for andre dømte, hvis kriminalitet er begået indenfor reservatets grænser. Nogle sager vil kunne køres igen af føderale myndigheder, men ikke alle.

De Fem Stammer i Oklahoma Cherokee, Chickasaw, Choctaw og Seminole samt Muscogee har i en fælles udtalelse lagt op til, at der findes en løsning for hvordan jurisdiktionen deles, så der både tages hensyn til stammernes rettigheder og selvstyre, men også til love og regler, der sikrer den offentlige sikerhed, økonomien og privat ejendomsret.

Skriv et svar