Trump i kovending: Brug maske

Den amerikanske præsident Donald Trump opfordrer nu til, at man bærer maske i forsøget på at undgå coronasmitte.

Opfordringen kom på et pressemøde i Det Hvide Hus om corona-situationen i går, hvor han bl.a. sagde:

“Vi beder alle om, når det ikke er muligt at holde social afstand, bær maske. Få fat i en maske. Lige meget om du kan lide masker eller ej, så har de en effekt”. Han fortalte, at han selv har en maske, som han gerne bruger og trak en maske, med præsidentens segl op af lommen og viste den frem.

På pressemødet sagde han også, at situationen bliver værre:

“Det vil sandsynligvis blive værre, før det bliver bedre. Det er noget, jeg ikke kan lide at sige, men det er sådan, det er.”

Præsidentens udmeldinger er noget af en kovending i forhold til tidligere, hvor han bl.a. har sagt at coronavirus var ved at være under kontrol og vil forsvinde af sig selv på magisk vis.

Ligeledes har han tidligere nægtet at anbefale brug af masker, men det gør han så nu.

Skriv et svar