Bolton: Trump bad Kina om hjælp til genvalg

Den amerikanske præsident, Donald Trump, bad sin kinesiske kollega Xi Jinping om hjælp til at blive genvalgt.

Det skriver Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver i USA John Bolton i sin nye bog, ifølge flere medier.

Bogen skal efter planen udkomme i næste uge, men bogens udgivelse forsøges stoppet. Således har fx det amerikanske justitsministerium i går bedt en domstol om, at forhindre udgivelsen, da man mener det kan skade den nationale sikkerhed.

Medier som Washington Post og The Wall Street Journal har offentliggjort uddrag fra Boltons bog.

Ifølge uddragene skal Trumps anmodning om hjælp være sket, da de to ledere mødtes sidste år. Bag lukkede døre, skal Trump have henvist til Kinas økonomiske kapacitet og interesse for opkøb af Soja og hvede fra USA, da han bad Xi Jinping om hjælp til at sikre genvalg.

Skriv et svar