Knap 2% er indtil nu blevet vaccineret

I det seneste døgn er 25 personer døde med Covid-19 -og det tal vil stige, før alle er blevet vaccineret.

I øjeblikket er to vacciner godkendt. Det er BNT162b2 fra Pfizer-BioNTech og mRNA-1273 fra Moderna. Sidstnævnte blev godkendt i onsdags.

Ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut var der klokken 4.30 i morges 112.427 personer, som var blevet vaccineret herhjemmme, det svarer til 1,93% af danskerne. Dermed er der lang vej endnu, før alle, der ønsker det, er blevet vaccineret.

Sundhedsstyrelsen forventer først, at være færdig med at vaccinere med udgangen af uge 25, dvs. d. 27. juni.

Over 1500 dødsfald

Lørdagens tal fra Statens Serum institut viser, at der er 1.743 bekræftede tilfælde siden i går. I alt 833 personer er inlagt, heraf ligger 132 på intensiv og af dem 79 i respirator. 25 personer er døde det seneste døgn.

Der har været 180.240 bekræftede tilfælde med Covid-19 og 1.542 dødsfald siden man begyndte, at opgøre tallene over smittede den 27. januar sidste år.